|
|
 |
|
 |  | | By Jan Magnussen Presse - Jan Kaiser - 25-07-2010 | | |  | | Foto: Jan Kaiser. |  | Jan Magnussens stime af uheld i den Amerikanske Le Mans Serie og i den amerikanske Grand-Am serie fortsætter. I weekenden kørte Jan Magnussen for Corvette Racing på Lime Rock og denne gang nåede Jan Magnussen ikke at køre en eneste omgang i det 2 timer 45 minutter lange løb før bilen var udgået! Holdkammerat Johnny O'Connell startede løbet fra fjerde start position. Efter 35 omgange lå Johnny på tredjepladsen, tæt på de to førende, men en langsommere GTC bil ramte hans venstre baghjul under en overhaling, hvilket sendt Corvetten af banen med et ødelagt hjulophæng. Bilen blev bragt tilbage til pitten men kunne ikke repareres og dermed var løbet overstået for Jan Magnussen og Johnny O'Connell.
"Det her må siges at være det stik modsatte af en fantastisk weekend!" sagde en meget skuffet Jan Magnussen efter løbet. "Der er ikke så meget at sige. Lime Rock er en bane, der grundet sit lay-out giver utrolig meget kontakt mellem bilerne, så vi vidste, det kunne blive et hårdt løb. Men at udgå efter påkørsel fra en GTC bil er rigtig surt. Det kostede os mange point til mesterskabet, men nu må vi bare se fremad og så håbe at heldet snart kigger vores vej".
|
 |
|
 |
|