|
|
 |
|
 |  | | By Jan Magnussen Presse - Jan Kaiser - 07-07-2010 | | |  | | Photo: Jan Kaiser. |  | Amerikanerne elsker statistik. I alle sportsgrene kan man finde statistik på næsten alt og USA’s næststørste sportsgren NASCAR står naturligvis ikke tilbage for nogle.
Da Jan Magnussen deltog i NASCAR løbet på Infineon Raceway i Sonoma i sin - Phoenix Racing No. 09 Hendrickcars.com Chevrolet Impala, skrev han sig ikke alene ind i dansk sportshistorie som første dansker i NASCAR, men han skrev sig også ind i NASCARs historiebøger.
På resultatlisten kan man bl.a. se, at Jan Magnussens bil med den flotte 12. plads kørte $ 92.500 ind i præmiepenge. Jans præstation, hvor han kørte sig fra en startplacering som nummer 32 frem til den førnævnte 12. plads gav ham udnævnelsen "O’Reilly Auto Parts Position Improvement" for at have avanceret flest pladser. Ikke nok med, at han avancerede flest pladser i løbet, så lavede han også flest "Quality Passes", hvilket tæller alle overhalinger foretaget under grønt flag på biler i top 15. Her udførte han hele 32 overhalinger.
Jan Magnussens bil havde et mindre problem, der betød, at bilen gik i stå ved samtlige pitstops. Og når der kæmpes tæt om placeringerne ved pitstops betød det, at Jan konstant mistede placeringer i pitten, da bilen skulle genstartes. Det betød, at de tabte positioner skulle genvindes på banen og altså gav hele 32 top 15 overhalinger. Ikke underligt at Jan Magnussen følte at han konstant var i tætte dueller.
Og skal vi så igen fremhæve, at der var hele 32 biler, der sluttede på omgangshøjde og at Jan Magnussen var bedste rookie.
|
|
 |
|